Du kan spare penge ved at ændre dine vaner, når du vasker tøj. Ved at vaske dit tøj ved 20°C eller 30°C fremfor 40°C eller 60°C, kan du spare 55% af dit elforbrug.
Generelt er der penge at spare, hvis du tænker over, hvordan, hvornår og hvor meget du vasker.
For at energioptimere så meget som muligt, bør du vente med at dit vaske tøj, indtil hele maskinen kan fyldes op. Du kan undersøge, hvor mange kilo din vaskemaskine kan vaske og forsøge at fylde vaskemaskinen helt op. Faktisk kan de fleste vaskemaskiner vaske helt op til 8 kg pr. vask.
Tørretumblere bruger også meget strøm, hvorfor vi anbefaler, at du hænger dit tøj til tørre udenfor, hvis du har denne mulighed.
De fleste moderne vaskemaskiner er udstyret med et ECO-program, der kan spare dig penge på både strøm og vand. Hvis ikke du har mulighed for dette, kan du også spare på strømmen ved at skifte til en vaskemaskine med et bedre energimærke.
Ønsker du at tage næste skridt mod at spare på din elregning, kan du også vælge at vaske om natten. Prisen pr. kWh er nemlig ofte lavere om natten end om dagen, hvorfor det kan hjælpe dig med at spare penge, hvis du vasker på skæve tidspunkter.