background image
background image

Nye tider for elprisen: Volatiliteten er tredoblet siden 2020

Forfatter
Magnus Vöge
Opdateret den

Læsetid

3 min

På trods af en stabil gennemsnitlig elpris betyder større prisudsving en større elregning for den gennemsnitlige dansker, viser ny analyse fra 1KOMMA5° Danmark. 

Elprisen er stabil, men elregningen stiger. En ny analyse fra 1KOMMA5° Danmark viser, at udsvingene i elprisen bliver større. Det betyder at de fleste forbrugere i praksis betaler mere, fordi de bruger strøm, når det er dyrest. 

“Det er ikke længere usædvanligt med både negative elpriser og markante pristoppe inden for samme døgn - og vi forventer, at udsvingene bliver endnu større i de kommende år,” fortæller David Sätterman, administrerende direktør i 1KOMMA5° Danmark. 

Spotprisens daglige udsving er steget med 50 øre siden 2020

Det er almen viden, at el er blevet dyrere de seneste år, men den mest markante udvikling er, hvor meget prisen svinger i løbet af dagen. I 2024 lå spotprisens gennemsnitlige daglige prisforskel - mellem laveste og højeste time - på 74,5 øre, mod kun 23,8 øre i 2020. 

For en gennemsnitlig familie med et elforbrug på 4.000 kWh årligt kan det betyde en merudgift på spotprisen på næsten 3.000 kr. om året, hvis forbruget ligger i de dyreste timer. Hertil kommer også de nye variable tariffer - som, afhængigt af netselskabet, tilføjer mere end 110 øre pr. kWh i spidslastperioder om vinteren.

Vejrafhængig strøm og geopolitik skaber volatilitet

Udbygningen af grøn energi spiller en central rolle i spotprisens udvikling. I 2024 dækkede sol og vind 62,8 % af Danmarks elforbrug. Men fordi produktionen afhænger af vejret, bliver elprisen mere uforudsigelig.

“Når vi bliver mere afhængige af sol og vind, har vi brug for intelligente og fleksible løsninger, der kan flytte forbruget væk fra spidslast-timerne og udnytte de billige timer,” siger David Sätterman.

Samtidig skaber nedlukning af kul- og atomkraftværker i nabolande som Tyskland og Sverige, samt geopolitiske spændinger - som Trumps nye amerikanske tariffer - yderligere udsving i priserne. Hvis der indføres handelsbarrierer på naturgas fra USA, kan det hæve energipriserne i hele Europa. Omvendt kan tarifferne føre til lavkonjunktur, hvilket kan presse energipriserne nedad.

Løsningen: Smartere strømforbrug i hverdagen

Hvis danskerne skal undgå unødigt høje elregninger, kræver det en mere fleksibel tilgang til energiforbruget - særligt i takt med, at en større andel af elproduktionen bliver vejrafhængig hen mod 2030 målet om 100% vedvarende energikilder.

1KOMMA5° peger på behovet for decentraliserede fleksibilitetsløsninger, hvor forbrugerne automatisk kan tilpasse deres elforbrug fra elnettet i takt med prisudsvingene.

“Det er præcis derfor, vi har udviklet Heartbeat AI. Den fjerner gætværk og manuelt arbejde med at følge elpriserne. Heartbeat AI sørger automatisk for, at hjemmet bruger strøm på de rigtige tidspunkter - og har oplagret strøm klar til de dyre timer. Sådan bliver forbrugeren en aktiv del af løsningen på den ubalance, grøn energi skaber i elnettet - og samtidig kan man spare tusindvis af kroner om året,” afslutter David Sätterman.

Om 1KOMMA5° Danmark

1KOMMA5° Danmark er den danske afdeling af 1KOMMA5° – en europæisk cleantech-virksomhed med hovedsæde i Hamborg, grundlagt i 2021. Virksomheden opererer i dag fra omkring 80 lokationer verden over og tilbyder intelligente, integrerede løsninger til elektrificering af hjemmet, herunder solceller, batterier, varmepumper og ladestandere.

Kernen i 1KOMMA5°’s teknologi er Heartbeat AI – en kunstig intelligens, der optimerer energiforbruget i realtid baseret på elpriser, vejrdata og forbrugsmønstre. Heartbeat styrer allerede over 40.000 systemer og udgør Europas største virtuelle kraftværk for private husstande, med 500 MW fleksibilitetskapacitet og potentiale for meget mere.

På verdensplan har 1KOMMA5° installeret over 300.000 kontrollerbare energisystemer, hvilket allerede har reduceret CO₂-udledningen med mere end 14 millioner ton. Målet er at gøre over 1,5 millioner bygninger klimaneutrale inden 2030 – og dermed bidrage markant til opfyldelsen af Parisaftalens klimamål.

Presse Kontakt: Magnus Stjernegaard Vöge
Kontakt

Magnus Stjernegaard Vöge