Princippet er faktisk lidt det samme, når det kommer til samspillet mellem jordvarme og solceller.
Solcellerne på dit tag producerer strøm, som driver din jordvarmepumpe, der henter varme op fra jorden, som bruges til at varme dit hus op. Det smarte er, at du altså både producerer din egen strøm og varme, hvilket kan give dig en lavere energiregning samlet set.
Der er dog én væsentlig udfordring, når det kommer til jordvarme – og det er pladsen.
Jordvarme skal graves ned på din grund, og det kræver typisk en stor mængde plads, som ikke alle har.
Som tommelfingerregel skal du regne med, at for hver m2 boligareal du skal have opvarmet, skal du bruge 2-3 m2 jordareal. Har du et hus på 135 m2, skal du altså have omkring 270-405 m2 jordareal tilgængelig til nedgravningen af jordvarmepumpen.