
Måske har du hørt om forskellige typer varmepumper, som udnytter vedvarende energikilder uden for dit vindue til at opvarme din bolig med. Men hvad koster en varmepumpe egentlig?
Varmepumper er grønne, energieffektive og moderne, men prisen spiller ofte en væsentlig rolle, når man skal udvælge sin nye varmekilde. Heldigvis er varmepumper blevet mere og mere tilgængelige, efterhånden som konkurrencen er vokset - og det har fået priserne til at falde.
Her kan du danne dig et overblik over prisen på de forskellige varmepumper, og komme nærmere hvilken varmeløsning der passer bedst til dit varmebehov.
Varmepumper kan koste mellem 15.000 og 185.000 kr. afhængigt af type varmepumpe, varmebehov og installationsomkostninger.
Varmepumper udnytter vedvarende energikilder og er billige i drift. Hvis du producerer din egen grønne strøm gennem solceller, kan du få prisen endnu længere ned.
Varmepumper kan ofte betale sig som varmekilde, og når udgifterne først er tjent hjem, kan du nyde godt af miljøvenlig varme til en fast, lav pris.
Hvor meget en varmepumpe koster, kommer an på 1) hvilken type varmepumpe det er, 2) størrelsen på boligen, den skal opvarme, 3) hvor godt boligen er isoleret, 4) den ønskede temperatur i boligen og 5) placeringen af varmepumpen.
På tabellen herunder kan du se gennemsnitlige priseksempler på, hvad de forskellige varmepumper koster i drift om året. Priserne på kWh er baseret på den typiske elpris på 2,5 kr./kWh.

Spørgsmålet om, hvor meget en varmepumpe koster i drift, er svært at svare på uden oplysninger om husstandens varmeforbrug og størrelse. Varmepumpen bruger nemlig en vis mængde strøm til at producere den varme, der opvarmer hjemmet til den ønskede temperatur.
Læs om varmepumpers effektivitet her
Mange undrer sig også over, hvilken varmepumpe der er billigst i drift, men her er der også flere faktorer, der spiller ind. Som du kan se på tabellen, er en luft-til-luft-varmepumpe den billigste om året, men det betyder ikke nødvendigvis at den er mere energieffektiv end de andre. Her har varmepumpens kapacitet nemlig betydning for, hvad din varmeregning ender på.
Hos 1KOMMA5° forhandler vi varmepumper fra verdens førende virksomheder inden for klima- og varmeløsninger. Disse varmepumper er både stilrene, energieffektive - og så er priserne heller ikke til at klage over.
Herunder kan du se, hvad de forskellige typer varmepumper koster alt inklusiv.

Typisk koster en luft-til-luft-varmepumpe mellem 15.000 - 25.000 alt inklusiv.
Luft-til-luft varmepumpen egner sig bedst til mindre boliger, fritidshuse eller som sekundær varmekilde. I driftsomkostninger koster en luft-til-luft varmepumpe omkring 600–800 kr. om måneden afhængigt af husets størrelse, forbrug og temperaturen udenfor.
Priserne på luft-til-luft varmepumper er de billigste af de tre typer varmepumper, fordi kapaciteten er mindre, og fordi monteringen er mindre omfattende. Du har selv indflydelse på, hvor varmepumpen skal installeres, så varmen bedst fordeles ud i dit hjem - dog skal du have hjælp fra en certificeret montør til at tilslutte varmepumpens dele til hinanden.
Læs mere om luft-til-luft-varmepumper her

Typisk koster en luft-til-vand varmepumpe omkring 150.000 kr. alt inklusiv.
Luft-til-vand varmepumpen egner sig rigtig godt til større boliger eller parcelhuse, hvor varmepumpen både kan fungere som primær varmekilde og til at opvarme husstandens brugsvand. I driftsomkostninger koster varmepumpen omkring 1.700 kr. om måneden afhængigt af varmebehov og husets isolering.
Priserne på luft-til-vand varmepumper er dyrere end luft-til-luft varmepumpen, fordi varmepumpen har en stor kapacitet, så den kan stå i stedet for andre konventionelle varmekilder.

Typisk koster en jordvarmepumpe omkring 185.000 kr. alt inklusiv.
Jordvarmeanlæg egner sig til store husstande med en stor grund, hvor jordvarmepumpen fungerer perfekt som primær varmekilde og til at opvarme husstandens brugsvand. I driftsomkostninger koster varmepumpen omkring 800 - 1.000 kr. om måneden og er ofte meget stabile, især hvis huset er godt isoleret.
Priserne på jordvarmepumpen er den dyreste løsning, fordi varmepumpen kræver en større installation. Dog er denne type varmepumpe driftssikker, energieffektiv og giver en stabil og lav elregning om måneden.
Læs mere om jordvarmepumper her
I Danmark kan du få tilskud fra staten, når du skifter fra en konventionel varmekilde til en varmepumpe. Det skal nemlig kunne betale sig at gøre noget godt for vores klima.
Derfor har staten udviklet Varmepumpepuljen.
Varmepumpepuljen åbner i begyndelsen af 2026, og i år er der afsat 200 millioner kr. fordelt mellem Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen. Du kan få op til 27.000 i tilskud til din varmepumpe. Pengesummen uddeles efter først til mølle-princippet.
Du skal leve op til disse 5 krav, for at kunne søge om tilskud fra Varmepumpepuljen:
Krav 1: Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje den
Krav 2: Din nuværende varmeløsning skal være oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr)
Krav 3: Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme
Krav 4: Du må ikke allerede være i gang med at skifte til en varmepumpe eller have indhentet et bindende tilbud.
Krav 5: Tilskuddet gælder kun til installeringen af en luft-til-vand varmepumpe samt jordvarmepumpe og ikke til en luft-til-luft varmepumpe.
Læs mere om, hvordan du søger tilskud til din varmepumpe her

Hvis du har varmepumpe eller elradiatorer som primær varmekilde i dit hus, kan du få reduceret din elafgift på den del af dit elforbrug, der overstiger 4.000 kWh.
Den reducerede elafgift har førhen givet danskerne store besparelser - men i 2026 og 2027 er elafgiften blevet sænket til minimumsniveauet. Det betyder, at der ikke er yderligere besparelser at hente i disse år.
I 2026 og 2027 er elafgiften sænket til 1 øre pr. kWh inkl. moms. I 2025 lå elafgiften på 90 øre pr. kWh inkl. moms, og her kunne en reduceret elafgift give store besparelser ved at sænke elafgiften til 1 øre/kWh inkl. moms, på den del af forbruget, der lå over 4.000 kWh.
Hvis elafgiften stiger igen efter år 2027, vil du igen kunne opnå økonomiske fordele ved at søge om reduceret elafgift.

En varmepumpe kan næsten altid betale sig, men særligt hvis du skifter fra en varmekilde, der er dyr og skadelig som f.eks. en kedel. Her vil du nemlig både kunne reducere din varmeregning og samtidig reducere din CO2-udledning.
Hvilken varmepumpe der er den rigtige varmeløsning for dig, afhænger af størrelsen på dit hus og af dit varmebehov. Hvis du ønsker en mindre varmepumpe til opvarmning af dit sommerhus, kan en luft-til-luft varmepumpe betale sig, og hvis du ønsker en komplet varmeløsning til dit nye hus, kan en luft-til-vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg være en økonomisk god løsning.
Hvis du også har solceller på taget, har du en ekstra fordel. Den grønne strøm, som dine solceller forsyner dig med, kan nemlig bruges til at drive din klimavenlige varmepumpe. Det er en cirkulær, bæredygtig løsning, som virkelig kan betale sig.
Læs også: Kan solceller betale sig i 2026?

En god retningsviser til at finde ud af, hvilken varmepumpe din husstand har brug for, er denne udregning: Dit energiforbrug i kWh pr. kvm * Boligstørrelse i kvm = Dit samlede varmebehov i kWh pr. år.
Denne udregning kan fungere som et pejlemærke til at estimere, hvor mange kW varmeeffekt din varmepumpe bør have. Jo højere varmeeffekt (kW), jo større bolig kan varmepumpen opvarme.
En luft-til-luft varmepumpe har typisk 2-10 kW varmeeffekt, en luft-til-vand varmepumpe kan have mellem 5-20 kW varmeeffekt, mens en jordvarmepumpe kan have op til 30 kW varmeeffekt.
Varmepumper er miljøvenlige, fordi de udnytter vedvarende energikilder til at skabe varme og bruger el til drift.
Varmepumper er en økonomisk fordelagtig løsning, fordi dens energieffektivitet giver dig store besparelser på din varmeregning.
Varmepumper er en investering for fremtiden, fordi de er holdbare, driftssikre og blender ind i husstandens indretning.
Varmepumper er kompatible med både dit solcelleanlægs batteri og med Heartbeat Energistyring. På den måde driftes din varmepumpe altid af den billigste og grønneste strøm.
Varmepumper kræver el til at drifte, hvilket kan være dyrt og skadeligt for miljøet, især hvis du ikke har solceller.
Varmepumper kræver god isolering, hvilket somme tider stiller krav til en optimerende renovering af dit hus, før du anskaffer dig varmepumpen.
Luft-til-vand- og luft-til-luft-varmepumper kan medføre lidt støj på den udvendige del. Dette stiller krav til placeringen af varmepumpen.
Luft-til-luft-varmepumper kan ikke garantere at kunne opvarme din bolig, og derfor er der ikke frit valg mellem varmepumperne, hvis du ønsker en primær varmekilde.

Så kan vi godt forstå det. Der er nemlig flere fordele ved at anskaffe sig en varmepumpe - og især hvis du er interesseret i at lave en langsigtet og grøn investering, som vil spare både dig selv og kloden for mange ressourcer.
Det er blevet mere og mere attraktivt at vælge en varmepumpe, og de fordelagtige priser, tilskud og reducerede elafgifter gør kun varmepumper til et endnu bedre valg som varmekilde. Hos 1KOMMA5° hjælper vi dig med at finde netop den varmepumpe, som bedst lever op til din og din boligs varmebehov.
Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.


Omtale i medier.
1. Få et skræddersyet tilbud

2. Personlig rådgivning

3. Vi installerer dit energisystem




Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.com/dk/heartbeat/energy-trader/.
Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores egne produkter har markedets længste garantier. Vores 1KOMMA5° 3.0 solcellepaneler har 30 års ydelses- og produktgaranti. Vores 1KOMMA5° inverter har 15 års produktgaranti. Og vores 1KOMMA5° batteri har 12 års produktgaranti.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
Hvem er 1KOMMA5°?
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.