Solceller til erhverv: Regler, afskrivninger og skatter.

I 2024 og tidligere har det været sådan, at virksomheder, der har etableret solcelleanlæg, er blevet pålagt en rådighedstarif, hvis deres solcelleanlæg oversteg 50 kW. 

Dette har ændret sig fra 2025, hvor rådighedstariffen helt er forsvundet – i stedet er effektbetaling blevet introduceret. Effektbetaling betyder kort og godt, at man skal betale et årligt fast beløb for hver kW solcelleanlæg, man har, der overstiger 10 kW. Det betyder, at grænsen på de 50 kW nu er underordnet.

Effektbetaling er blevet indført for at undgå, at erhvervskunder næsten altid installerer solcelleanlæg på lige under 50 kW for at undgå at betale rådighedstarif. I stedet er man interesseret i, at hver enkelte får en skræddersyet vurdering af, hvilken størrelse solcelleanlæg der udnytter pladsen bedst muligt og er tilpasset formålet med solcelleanlægget. På den måde kan fremtidige solcelleejere bedre træffe valg, der tilgodeser flere aspekter af en investering i et solcelleanlæg.

I en skattemæssig forstand betragtes solcelleanlæg enten som installationer eller driftsmidler. Klassificeringen afhænger af, hvordan anlægget er installeret, og hvordan det er placeret. 

Hvorvidt solcelleanlægget er en installation eller et driftsmiddel, har betydning for de relevante afskrivningsregler, du skal benytte dig af. 

Virksomheder kan afskrive installationer, der typisk foregår efter den såkaldte lineære afskrivningsmetode – hvilket typisk er forbundet med en afskrivning på 4% årligt 

Et solcelleanlæg anses som en installation, hvis anlægget er en integreret del af bygningens konstruktion – undertiden kendt som BIPV (Building-integrated photovoltaics). Det er f.eks. tilfældet med integrerede solceller, der bygges direkte ind i en bygnings tagflade.  

Virksomheder kan afskrive driftsmidler med op til 25% årligt – en afskrivning, der også er kendt som saldoafskrivningsmetoden. Et solcelleanlæg anses som et driftsmiddel, hvis anlægget fungerer som en separat enhed til produktion af elektricitet. 

Et eksempel ville være et typisk solcelleanlæg, du ser på taget af en bygning, og som ikke er en integreret del af selve bygningen. Anlægget bruges således udelukkende til produktion af strøm, der yderligere kun anvendes til driften af virksomheden. 

Et andet eksempel ville være solceller på jorden, der netop fungerer som en separat enhed, hvorfor anlægget klassificeres som driftsmiddel. 

Derudover skal det også nævnes, at såfremt anlægget har en kapacitet på over 1 MW, kan det kun afskrives med op til 15% årligt.

Det viser sig, at afskrivning af driftsmidler giver en bedre kortsigtet skattegevinst sammenlignet med afskrivningsreglerne for installationer. 

Dette er vigtigt for dig at have in mente, når du planlægger at investere i et solcelleanlæg til din virksomhed. Hvis du har spørgsmål til en kommende investering i et solcelleanlæg, står vores erfarne energirådgivere klar til at besvare dem. 

Har du konkrete spørgsmål til økonomien i en sådan investering, gør vi også vores bedste for at besvare dem. Derudover kan vi anbefale, at du taler med en revisor eller skatterådgiver for at være helt sikker på, at du træffer den rette beslutning for dig og virksomheden. 

Såfremt dit solcelleanlæg er tilsluttet det offentlige elnet, vil dit anlæg kunne sælge en eventuel overskudsproduktion af strøm tilbage til elnettet.

I så fald er der tale om en indtægtskilde, som naturligvis er genstand for beskatning. 

Der er to forskellige afregningsmetoder for denne indtægtskilde: den skematiske metode og den regnskabsmæssige metode.

Den skematiske metode er den simpleste metode. Her beskattes 60% af bruttoindtægten fra salget af overskudsstrøm, mens de resterende 40% betragtes som udgifter og derfor ikke beskattes.

Metoden er simpel, fordi du ikke behøver at dokumentere de faktiske udgifter eller føre detaljeret regnskab. Dertil får du et bundfradrag på 7.000 kr., som du ikke skal betale skat af – ligesom privatpersoner.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du benytter den skematiske metode, kan du ikke samtidig gøre brug af afskrivningsmetoden for driftsmidler (saldoafskrivningsmetoden, som beskrevet tidligere i indlægget). 

Det skyldes, at den skematiske metode betragter 40% af indtægterne som udgifter, hvilket betyder, at der skattemæssigt allerede er taget højde for udgifter og afskrivninger. 

Til gengæld skal du gøre op med dig selv (og evt. din revisor), om den skattemæssige værdi af den skematiske metode overstiger værdien af saldoafskrivningsmetoden. 

Det kan f.eks. være, hvis dine faktiske udgifter til driften af solcelleanlægget overstiger 40% af bruttoindtægterne fra overskudssalget. I så fald er der nemlig nogle af udgifterne, som du reelt set ikke får fradrag for. 

Den regnskabsmæssige metode er en mere kompliceret metode, hvor virksomheden netop skal føre detaljeret regnskab over samtlige udgifter og indtægter forbundet med solcelleanlægget.

Til gengæld er det muligt at gøre brug af saldoafskrivningsmetoden, hvilket giver en større skatteværdi på den korte bane, som f.eks. kan være relevant for at opretholde en større likviditet i virksomheden.

Gør du brug af den regnskabsmæssige metode, skal din virksomhed holde strengt regnskab med indtægter fra anlægget samt de tilhørende udgifter forbundet med driften af det. Den skattepligtige indkomst er således forskellen på indtægterne og udgifterne. Du får stadig samme bundfradrag på 7.000 kr. som ved den skematiske metode. 

Den regnskabsmæssige metode har også været velkendt blandt private solcelleejere, hvor metoden typisk gik under navnet Virksomhedsordningen. Ordningen blev dog udfaset i 2012 for privatpersoner. 

Opdatering 22. september 2025: I forbindelse med den nye finanslov, er der kommet nye regler for opsætning af solceller i kommuner. Læs mere ved at klikke her.

Endelig er det vigtigt at nævne, at der er særskilte regler for kommunale og regionale aktører. Den absolut største forskel er kravet om selskabsudskillelse.

Når kommuner eller regioner gør sig tanker om at installere solcelleanlæg, er det et krav, at driften af anlæggene varetages af et særskilt selskab. Kommunen eller regionen må altså ikke stå for driften selv. 

Den offentlige instans skal i stedet oprette et selskab, der herefter kan stå for driften uafhængigt af kommunen. Dette bureaukratiske krav er blevet mødt med en vis modstand blandt kommuner, idet kravet gør det langt mere besværligt at træffe grønne valg som en offentlig institution.

Klima-, energi- og og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er i den sammenhæng citeret for:

Med de nuværende regler er der intet til hinder for, at regioner og kommuner installerer solcelleanlæg. Det skal bare ske, så anlægget udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Reglerne er der af en grund. Kravet om selskabsudskillelse sikrer klar adskillelse af kommunens kerneopgaver og elforsyningsvirksomhed af mere kommerciel karakter.

Hvis du har spørgsmål om installation af solcelleanlæg for regioner eller kommuner, er du altid velkommen til at kontakte vores team af erfarne energirådgivere.