FCR & systemydelser – hvad er det, og hvordan kan du bruge det?

Systemydelser, frekvensregulering, stabilisering af elnettet – kært barn har mange navne. Her kalder vi det for 'systemydelser'.

Kort sagt handler det om at sikre, at den energi, der tilføres og tages ud af elnettet, er i balance. Frekvensen i elsystemet skal være stabil omkring 50 Hz. Hvis elnettet kommer ud af balance, kan det føre til, at elektrisk udstyr, både i store transformerstationer og i hjemmene, bliver beskadiget. 

Energinet har ansvaret for at sikre, at elnettet altid er i balance, men da de ikke kan kontrollere, om solen skinner eller vinden blæser, eller hvornår folk tænder og slukker for deres elektriske apparater, kan de heller ikke kontrollere præcist, hvor meget strøm der er i elnettet på et givent tidspunkt.

Derfor har Energinet brug for en energireserve, der hurtigt kan justere strømmen, der sendes ind eller ud af nettet, alt efter hvad der er behov for, så frekvensen holdes tæt på de ønskede 50 Hz.

Denne reserve består af en række forskellige anlæg – fra store kraftværker til små batterier. Energinet betaler for at have adgang til denne kapacitet. Hvis der opstår en ubalance på elnettet, bliver reserven aktiveret for hurtigt at få frekvensen tilbage til de ønskede 50 Hz og dermed stabilisere elnettet.

Som solcelleejer med batteri kan du være med til at sikre denne balance.

Hvis der f.eks. er overskud af strøm i elnettet, kan dit batteri oplades. Hvis der er for lidt strøm i nettet, kan dit batteri afgive energi og hjælpe med at opretholde den nødvendige balance og stabilitet i systemet – alt efter hvad der er behov for, så frekvensen kan opretholdes på 50 Hz

Energinet betaler solcelleejere med batterier for at stille denne ekstra kapacitet til rådighed. Du skal dog være opmærksom på, at den kapacitet, du stiller til rådighed, ikke er tilgængelig til dit eget forbrug, mens du leverer eller aftager systemydelser.

Der findes en række forskellige reservetyper, som groft set kan inddeles i to kategorier: "hurtig reaktion, lav energi" og "langsom reaktion, høj energi".

Forskellige enheder er egnet til forskellige ydelser. Solcellebatterier bedst egnet til ydelserne i venstre ende af skalaen der ses herunder, da de har en kort reaktionstid. Lastbilen illustrerer derimod produkter med en lang reaktionstid og en høj energileverance – f.eks. kraftværker.

Betyder det, at man dermed blot kan købe et batteri og gå i gang? Desværre ikke.

Hvis du har købt et solcellebatteri til din husstand hos en installatør i Danmark, skal installatøren have denne godkendelse på plads, inden batteriet idriftsættes. Det gøres ved at udføre en såkaldt stamdatatilmelding til det pågældende netselskab i det område, hvor installationen skal finde sted.

Godkendelsen af solcellebatterier kræver, at batteri-inverteren er på Green Power Danmarks Positivliste. Alternativt skal installatøren sende en uoverskuelig mængde dokumentation på anlægget for at få det godkendt. Derfor er det en særlig god idé at sikre sig, at det produkt, man køber, allerede er på Positivlisten.

Det danske elnet er inddelt i to områder: DK1, der er vest for Storebælt og DK2, der er øst for Storebælt.

I begge zoner bliver systemydelserne handlet på forskellige markeder, hvor deltagerne betales for at stille deres fleksible kapacitet til rådighed. 

Produkterne i den hurtige ende af skalaen (se grafik til højre) er specifikke for netområderne. Derfor er den nødvendige kapacitet også bestemt efter det netområde, hvor produktet findes. 

Kravene til at levere den lovede kapacitet er høje, da det er elnettets stabilitet, der er på spil. Derfor vil man ofte have en sikkerhedsmargin på den mængde kapacitet, man har til rådighed, så man kan levere den kapacitet, man stiller garanti for.

Det betyder, at en aggregator eksempelvis vil skulle have 110-120 kW-kapacitet tilgængeligt, hvis de vil byde 100 kW ind. Det svarer til 12-24 almindelige solcellebatterier, hvis man dedikerer 100 % af batteriets kapacitet til systemydelser. Det betyder altså, at batteriet ikke anvendes til lagring af energi fra egne solceller eller til forbrugsoptimering.

Der findes en lang række krav, som skal opfyldes af et system, hvis det skal godkendes til at levere systemydelser. Godkendelsesprocessen hos Energinet kaldes prækvalifikation, og den foregår på den måde, at systemet skal gennemgå en række tests, som Energinet kan bruge til at vurdere, om systemet kan godkendes.

Når testene er blevet gennemført og godkendt, kan aggregatoren begynde at byde ind på markedet for systemydelser og dermed modtage betaling for den kapacitet, der stilles til rådighed.

Systemet byder ind på en auktion på timebasis til den pris, aggregatoren stiller som minimumspris. Såfremt den endelige markedspris er højere end aggregatorens bud, vil aggregatoren skulle stå til rådighed i den givne time med markedsprisen som betaling. Hvis markedsprisen er lavere end aggregatorens bud, vil buddet blive afvist, og aggregatoren er dermed fri til at benytte batteriet til andre ting – uden at modtage betaling.

De fleste aggregatorer kører med en fordelingsnøgle, så de kan betale ejerne af batterierne. 

Ejerne vil derfor modtage ca.60-70% af den samlede indtægt for at deltage på markedet, hvortil den resterende indtægt går til aggregatoren og eventuelle mellemled i det samlede setup.

Hvert systemydelses produkt har sit eget marked, hvor det handles. Priserne afhænger derfor af, hvilken systemydelse man leverer, herunder bl.a. FCR (DK1), FCR-D (op & ned) og FCR-N (DK2).

For at få en idé om den potentielle månedlige indtjening, kan vi tage et kig på, hvad man maksimalt kan tjene med et 10 kW-batteri, som man dedikerer udelukkende til systemydelser hver eneste time i døgnet. 

I eksemplet antages det at man byder i DK2 på både FCR-D op & ned, FCR-N, at man vinder auktionen i 100% af tilfældene, og at der er en fordelingsnøgle mellem ejer og aggregator på 70/30 i ejers favør.

Det skal siges at der lige nu ikke er nogen der byder på alle disse markeder, og at det er ekstremt usandsynligt at vinde 100% af auktionerne - det reelle udbytte vil derfor være markant lavere på nuværende tidspunkt. Denne beregning viser altså den potentielle maksimum-gevinst ved systemydelser.

Tjente man det maksimale, og bød man på begge markeder, ville man altså have mulighed for at for at tjene 13.760 kr. på året, hvis man kun brugte sit batteri til systemydelser og tjente det maksimale beløb.

Dette er dog kun hvis man byder på både FCR-N og FCR-D (op & ned). Hvis man kun byder på en af disse, ser iondtjeningen i stedet sådan her ud, hvis man vinder 100% af buddene:

Så vidt vi hos 1KOMMA5° ved, er der lige nu kun aggregatorer af private batterier som byder ind på FCR-D, da dette er det nemmeste marked at komme ind på.

Dette er desværre også markedet hvor vi ser den største nedgang i indtjening - med et gennemsnitlig niveau på et par 100 kroner om måneden, i gennem det seneste år.

Kan man byde ind på alle markeder er der ingen tvivl om at det lige nu og her er en gunstig investering, desværre er det som privatejer svært at konkurrere med store investorer, som opsætter batterier med flere hundrede kW batterier.

De har en større risikovillighed og nyder godt af deres størrelse i investeringen, derfor ser vi også en kontinuerlig nedgang i markedspriserne for forskellige systemydelses produkter:

Altså er der en markant nedgang i den maksimale gevinst man som privatforbruger kan få ud af systemydelser i gennem de sidste år.

Men hvorfor nedgangen, når vores elpriser bliver mere og mere ustabile, og der tilsyneladende er brug for mere stabilitet i elnettet?

Prisen på de forskellige ydelser afgøres – ligesom så meget andet – af udbud og efterspørgsel. 

Efterspørgslen på systemydelser vil alt andet lige stige, når man med tiden introducerer mere sol- og vindenergi i energisystemet. Det skyldes, at det ikke kan forudsiges 100 %, hvordan produktionen vil være, hvilket gør det sværere at holde balancen i elnettet, og derfor kræves der mere kapacitet.

Men selvom efterspørgslen altså forventes at stige betragteligt, skal man regne med, at udbuddet stiger tilsvarende, hver gang der installeres flere batterier, som kan levere systemydelser. Derfor betyder den øgede efterspørgsel altså ikke nødvendigvis, at indtjeningen vil stige.

De seneste par år har der derfor været en markant stigning i antallet af store batterianlæg, og det antages, at denne udvikling vil fortsætte, hvilket snarere vil føre til et prisfald. 

Vil du gerne høre mere om grøn energi til hjemmet? Udfyld formularen herunder og få et retvisende tilbud på hvad du kan spare med et intelligent sammenkoblet energisystem.