Stigningerne sker fra netselskab til netselskab, men hos Green Power Danmark, de danske netselskabers erhvervsorganisation, forventes det, at alle netselskaber vil hæve deres tariffer per 1. januar 2025. Selvom regeringen derfor introducerer tiltag for at gøre elprisen mere overkommelig, kan vi altså stadig se frem til yderligere prisstigninger.
I år stiger eltarifferne samlet fra 12,5 øre/kWh i 2024 til 13,5 øre/kWh i 2025. Til sammenligning var elpriserne på 11,2 øre/kWh i 2023.
Med de nye prisstigninger indføres der hos mange netselskaber også en ny tarifmodel, som opdeler døgnet i tre perioder: lavlast, højlast og spidslast. Der kommer til at være forskel på de tre prisniveauer mellem sommer og vinter.
På samme måde som tidligere kommer der også til at være en forskel i prisniveau, alt efter hvilken forbrugstype tarif man betaler. Som privatkunde vil du altid betale den højest mulige tarif, mens man som erhvervskunde, alt efter størrelse, kan få mere gunstige priser.