Varmepumpe placeret udenfor hus

Hvad er en varmepumpe, og hvordan virker den? 

En varmepumpe i din husstand er en perfekt mulighed for at udnytte de vedvarende energikilder, der flyder omkring dig. Ligesom solceller, der udnytter energien fra solens stråler på dit tag, så tillader en varmepumpe dig at udnytte jordens og luftens naturlige varme

Ved at investere i en varmepumpe kan du nyde godt af besparelser på din varmeregning, reducering af dit CO2-udslip - og lykken af at sidde i din opvarmede stue og vide, at varmen omkring dig er udvundet fra de naturlige energikilder omkring dig. Så bliver det næsten ikke bedre.

Her kan du læse meget mere om varmepumper, og om hvordan de tillader dig at energihøste fra omgivelserne omkring dig. 

Forfatter
Magnus Vöge
Opdateret den

Læsetid

3 min

Det vigtigste i korte træk.

  • En varmepumpe udnytter vedvarende energikilder som jordvarme og luften til at opvarme din husstand og give dig varmt vand i vandhanen. 

  • Der findes både luft-til-luft-varmepumper, luft-til-vand-varmepumper og jordvarmepumper.

  • 1KOMMA5° forhandler konkurrencedygtige varmepumper fra Daikin, så du kan producere din egen varme, spare penge og bidrage til den grønne omstilling.

Vejledning omkring varmepumper

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et miljøvenligt varmesystem, der opvarmer din bolig med hjælp fra elektricitet og vedvarende energikilder. Varmepumper udnytter varmeenergien, der er lagret i enten luften eller jorden udenfor, og trækker den ind i din bolig, så dit hjem opvarmes med naturlige energikilder. 

Varmepumper er energieffektive og billige i drift, og derfor kan de spare dig for mange penge, både hvis du skifter fra olie- eller gasfyr og fra elvarme. For at få mest muligt ud af din varmepumpe, skal du vælge den varmepumpe type, der passer bedst til din bolig, dens isolation og størrelse.

Hvilke varmepumper findes der? 

Der findes tre forskellige typer af varmepumper: Luft-til-luft varmepumpen, luft-til-vand varmepumpen og jordvarmepumpen. Varmepumperne adskiller sig i, hvor de henter varmeenergi fra, og hvordan de leverer varmen til din bolig.

Her kan du læse om hver enkelte type varmepumpe og om hvilke fordele og ulemper, som knytter sig til hver varmepumpe. Hos 1KOMMA5° kan du investere i luft-til-luft varmepumper eller luft-til-vand varmepumper fra Daikin - en af verdens førende virksomheder indenfor klima- og varmepumpeløsninger.

Varmepumpe placeret i have

Luft-til-luft varmepumpe

En luft-til-luft varmepumpe udnytter varmeenergi fra luften udenfor din bolig og omdanner den til varm luft, der sendes ind i dit hus. 

Den varme luft dannes ved hjælp af kølemidlet og kompressoren i varmepumpen og sendes ud i dit hjem via en ventilator. Varmepumpen kan også bruges som en aircondition, og på den måde kan luft-til-luft varmepumpen bruges til at regulere temperaturen i dit hjem.  

Denne varmepumpe er billigst i omkostninger og installation, fordi den består af to dele, som nemt og enkelt kan sættes op på hhv. ydersiden og indersiden af din bolig.

Varmepumpe i solskin

Luft-til-vand varmepumpe

Luft-til-vand varmepumpen trækker varmeenergien fra luften udenfor din bolig og bruger den til at opvarme vand. Det varme vand løber gennem dine radiatorer eller gulvvarme og afgiver sin varme til din bolig. Varmepumpen kan også opvarme dit brugsvand.

Vandet opvarmes ved, at luften føres gennem kølemidlet og kompressoren i varmepumpen, hvorefter varmeenergien bruges til at opvarme vandet. Det opvarmede vand cirkulerer gennem husstanden via centralvarmesystemet. 

Luft-til-vand varmepumpen består ligesom luft-til-luft varmepumpen af to dele, som dog kan være en smule dyrere, eftersom varmepumpen også skal forbindes til husets varmesystem.

Sollys i køkken

Jordvarmepumpe

En jordvarmepumpe, også kaldet en væske-til-vand varmepumpe, adskiller sig fra de to andre varmepumper, fordi varmen her udvindes fra jorden i stedet for fra luften. Jordvarmen opfanges af et slangesystem, som løber under det øverste jordlag på din grund, og som derefter bruges til at opvarme din husstand og dit brugsvand. 

Jordvarmen opvarmer væsken, der løber gennem slangerne, og derefter sørger kølemidlet og kompressoren i varmepumpen for, at temperaturen stiger yderligere, så væsken kan bruges til at opvarme husstanden. 

Denne varmepumpe er mere omkostningstung, fordi installationen er mere omfattende, men investeringen vil give dig store besparelser over tid.

Sollys i køkken

Hvordan virker en varmepumpe?

En varmepumpe består grundlæggende af tre komponenter: 

  1. En udendørsdel, som opfanger varmeenergien enten i form af luft eller jordvarme.

  2. En indendørs del, som fordeler varmen ud til rummet enten i form af varm luft eller varmt vand, der føres gennem radiatorerne eller gulvvarme.

  3. Et element, der forbinder den indendørs og den udendørs del.

Der findes forskellige typer varmepumper, men fælles for dem alle er, at de kan udnytte vedvarende energikilder udenfor dit hus til at opvarme din bolig

Varmepumpen optager varmen fra enten luften eller jorden og overfører varmen til et kølemiddel, som opvarmes ved hjælp af en kompressor, således at temperaturen hæves. Derefter sendes den opvarmede energi ud i dit hjem enten i form af varm luft eller varmt vand.

Hvilke fordele og ulemper er der ved en varmepumpe?

Hvis du overvejer at investere i en varmepumpe til din husstand, kan du se frem til en energivenlig løsning med lav vedligeholdelse, som kan give dig store besparelser på din varmeregning. Dog er der også nogle punkter, som er vigtige at være opmærksomme på. Få et overblik herunder.

Sollys i køkken

Gode grunde til at vælge en varmepumpe.

  • Energivenlig løsning: Varmepumper udnytter vedvarende energikilder som sol, vind og jordvarme til at opvarme dit hjem og dit brugsvand. Derfor skåner du planeten for afbrændingen af fossile brændstoffer, som et olie- eller gasfyr er baseret på.

  • Lav vedligeholdelse: Ligesom det er tilfældet, når du producerer strøm fra egne solceller, så er varmepumper også en nem måde at producere din egen varme på. Når først varmepumperne er monteret, kræver selve varmepumpen minimal vedligeholdelse.

  • Smarte funktioner: Varmepumperne fra Daikin er udstyret med smarte funktioner, så du kan overvåge og styre temperaturen i dit hjem gennem både stemmestyring og din smartphone. Hvis du også har solceller, kan du koble dem sammen med din varmepumpe, så den drives af din egen grønne strøm.

Overblik over varmepumpe, solceller og Heartbeat

Det skal du være opmærksom på. 

  • Levetid: Varmepumperne har forskellig levetid. Luft-til-luft varmepumper og luft-til-vand varmepumper har en levetid på op til 15 år, mens jordvarmepumpen har en forventet levetid på op til 20 år.

  • Isolering: For at få mest muligt ud af din varmepumpe, skal dit hus være isoleret, så varmen holdes indendøre. Dine besparelser på varmeregningen bliver større, jo bedre isoleret huset er.

  • Tilskud: Du kan søge om tilskud til at udskifte dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe fra Varmepumpepuljen. Det er en god løsning til dig, der vil have hjælp til at igangsætte dine besparelser og udnytte de naturlige energikilder omkring dig.

  • Energistyring: Det er en god idé at vælge en varmepumpe, som kan kobles op til intelligent energistyring. Varmepumper fra 1KOMMA5° er kompatible med Heartbeat Energistyring, så din varmepumpe altid drives så energieffektivt som muligt.

Hvor meget kan du spare på din varmeregning ved at bruge en varmepumpe? 

Med en varmepumpe kan mange husstande spare helt op til 2/3 af deres varmeregning i forhold til den tidligere løsning. Det svarer til, at en varmeregning på 24.000 kr./året vil falde til omkring 8.000 kr./året.

Dine besparelser afhænger af, hvilken type varmepumpe, du vælger at få installeret. Hver type varmepumpe har forskellige installationsomkostninger og energieffektivitet - hvilket i sidste ende har indflydelse på tilbagebetalingstiden. Så hvad koster en varmepumpe, og hvor meget kan du se frem til at spare?

Eksempel med udgangspunkt i varmepumper fra Daikin: 

  1. Varmepumpens pris: En varmepumpe koster mellem 12.500 og 130.000 kroner uden montering. Luft-til-luft-varmepumper er de billigste, og jordvarmepumper er de dyreste. 

  2. Installation: Omkostningerne ved at installere en varmepumpe spænder fra 10.000 kroner til 50.000 kroner. Omkostningerne varierer meget, fordi en luft-til-luft-varmepumpe eksempelvis er to væghængte dele, hvorimod en jordvarmepumpe har et stort nedgravningsarbejde. 

  3. COP-værdien: COP-værdien omhandler forholdet mellem brugt energi (elektricitet) og afgivet energi. Hver type varmepumpe fra Daikin har en COP-værdi på mellem 3 og 5, hvilket betyder, at du kan få op til 5 gange så meget energi, som varmepumpen bruger. 

  4. Tilbagebetalingstiden: Eftersom COP-værdien på varmepumperne er høj, betyder det også, at varmepumpen vil være tilbagebetalt inden for få år. Herefter vil du spare flere og flere penge på din varmeregning.

Alt i alt er varmepumpen en langsigtet investering, der hurtigt betaler sig hjem igen i form af dine lave varmeregninger. Omkostningerne varierer alt efter faktorer som model, størrelse og særlige omkostninger ved installation på din grund.

Hvad koster en varmepumpe i strøm om året?

En varmepumpe koster typisk mellem 8.000 og 13.000 kr. i strøm om året. Udgiften til strøm afhænger af, hvilken type varmepumpe du har, og af hvad 1 kWh koster i den givne periode. 

Gennemsnitligt bruger den lille luft-til-luft varmepumpe mindst strøm, mens jordvarmepumpen bruger mest, fordi den typisk dækker et større samlet varmebehov. 

Læs mere: Hvad er en kWh?

Kan det betale sig at få en varmepumpe?

Ja, for de fleste husstande vil det godt kunne betale sig at skifte sin gamle varmekilde ud med en ny varmepumpe. Varmepumper er billigere i drift end konventionelle varmekilder som elvarme, naturgas eller fyr. 

Fossil energi er dyrt, fordi prisen stiger, jo flere der er om buddet. Ved at have din egen varmepumpe har du en tilregnelig og solid kilde til varme uanset andres forbrug.

Få tilskud til din varmepumpe

Du kan søge om tilskud til din varmepumpe ved at søge om støtte fra Varmepumpepuljen. Denne pulje er udviklet til at støtte de husstande, der ønsker at skifte deres varmesystem til en varmepumpe. 

I 2026 åbnede Varmepumpepuljen i starten af året, og du kan få op til 27.000 kroner i tilskud til din varmepumpe.

montør fra 1KOMMA5°

Lad 1KOMMA5° forsyne dig med varme og energi i dit hjem.

Hos 1KOMMA5° tilbyder vi grønne løsninger til dit hus, som kan forsyne dig med elektricitet eller varme. Vi ved, at vores klode kalder på bæredygtige løsninger, som er vedvarende og skånende for vores natur - og for os er løsningen lige så klar som solen over os. 

Vi skal udnytte de vedvarende energikilder omkring os. Og det gør vi ved at have solceller installeret på taget og varmepumper installeret i vores hjem.

Er du i tvivl om, hvilken varmepumpe du skal vælge?

Det har aldrig været nemmere at få et energisystem

1. Få et skræddersyet tilbud

Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Læs mere

2. Personlig rådgivning

Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Læs mere

3. Vi installerer dit energisystem

Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du nyde godt af fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Læs mere

Interesseret i at høre mere?

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at få vedvarende energi til dit hjem, uden at du skal røre en finger. Udfyld formularen herunder, og se, hvad du kan spare med et solcelleanlæg.

EUPD top brand PV installer pris
EUPD top brand PV installer pris

Omtale i medier.

Få svar på dine spørgsmål her eller kontakt os. Vi sidder klar til at hjælpe.

Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.



Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.

Hvordan fungerer Heartbeat intelligent energistyring?

Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.


Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.

Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.


Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.

Hvor hurtigt kan jeg forvente installation?

Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.

Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.com/dk/heartbeat/energy-trader/.

Hvilke garantier har 1KOMMA5° for energistyring og andre produkter?

Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.



Vores egne produkter har markedets længste garantier. Vores 1KOMMA5° 3.0 solcellepaneler har 30 års ydelses- og produktgaranti. Vores 1KOMMA5° inverter har 15 års produktgaranti. Og vores 1KOMMA5° batteri har 12 års produktgaranti.

Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.

Hvem er 1KOMMA5°?

1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.

I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.

Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.

Hvor meget kan jeg spare med en grøn husstand og solceller?

Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.


Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.