Hvad er en kWh?

En kWh, eller kilowatt-time, er en måleenhed for energi, som hjælper dig med at forstå, hvor meget elektricitet du bruger eller producerer. 

Men hvad betyder det helt konkret?

Forestil dig, at du har en lampe, der bruger 1.000 watt (eller 1 kilowatt) strøm. Hvis du tænder lampen og lader den lyse i én time, har den brugt 1 kWh energi.

Lad os tage et andet eksempel: En hårtørrer, der bruger 2.000 watt. Hvis du bruger hårtørreren i en halv time, har den ligeledes brugt 1 kWh (fordi 2.000 watt x 0,5 time = 1.000 watt-timer, eller 1 kWh).

kWh hjælper dig altså med at forstå, hvor meget strøm dine apparater bruger, og hvordan det påvirker din elregning. Jo flere kWh du bruger, jo større bliver din elregning. 

At forstå, hvad en kWh er, kan hjælpe dig på mange måder i din hverdag. Her er tre grunde til, hvorfor kWh er så vigtig at forstå:

1. Forståelse af elregningen: Din elregning viser, hvor mange kWh du har brugt, og hvor meget du skal betale for din strøm. Du betaler et beløb for hver enkelte kWh, du køber fra elnettet, hvor elprisen i den givne time bestemmer, hvor meget du skal betale. Alt efter hvor mange kWh du køber og til hvad pris, vil din elregning altså stige eller falde. Når du forstår, hvad kWh betyder, kan du bedre holde styr på dit energiforbrug og finde måder, hvorpå du kan spare penge.

1. Effektivitet: Du kan se, hvilke apparater der bruger mest energi og dermed reducere forbruget af disse apparater for at spare penge og skåne miljøet.

1. Miljøpåvirkning: Når du reducerer dit energiforbrug i kWh, gør du samtidig noget godt for miljøet. Et lavere energiforbrug fører til en lavere produktion af elektricitet, som ofte stammer fra brændstoffer, der udleder CO₂. Ved at bruge mindre energi kan du dermed være med til at mindske dit klimaaftryk og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Som med så meget andet kan strøm også måles. Og ligesom vi bruger gram og meter til at måle vægt og afstand, bruges måleenheden watt til at udtrykke strømmens kraft eller effekt.

Afhængigt af, hvor kraftfuldt et apparat du bruger, kan betegnelsen variere en smule. Den mest benyttede er kW (kilowatt). 1 kW svarer til 1.000 watt. 

Du kan forestille dig, at watt er som gram, og kilowatt er som kilogram. Én watt svarer til ét gram, og én kilowatt svarer til ét kilogram. Når du skal veje dig selv, er det også langt mere overskueligt at holde styr på, at du vejer 86 kg frem for 86.000 g. 

Det samme gør sig gældende for elektricitet, hvor kW ofte bruges som enhed.

Og når tallene bliver rigtig høje, kan disse enheder bruges:

• Megawatt, forkortet MW: 1.000 kW

• Gigawatt, forkortet GW: 1 mio. kW

• Terawatt, forkortet TW: 1 mio. MW

Prisen pr. kWh afhænger af flere faktorer. Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvilke faktorer der er tale om.

Først og fremmest bestemmes prisen af markedsmekanismer – altså udbud og efterspørgsel. Bliver der produceret mere strøm, end der efterspørges, vil prisen falde – produceres der mindre, end der efterspørges, vil prisen stige. Sådan groft sagt.

De højeste elpriser på en given dag, også kendt som spidsbelastningsperioder, ligger typisk i morgen- og aftentimerne - som er de tidspunkter, hvor danskernes forbrug er højest, mens produktionen fra vedvarende energikilder modsat er lavest. I kontrast hertil er elpriserne ofte lave om natten, når der er meget vindproduktion, samt midt på dagen, hvor solcelleproduktionen er høj – begge disse perioder er samtidig kendetegnet ved et lavere energiforbrug.

Men udbud og efterspørgsel er ikke de eneste faktorer. Prisen afgøres nemlig også af, hvilket elselskab du har, og hvilken type aftale du har indgået med dem.

Ligesom et banklån kan komme med en fast eller variabel rente, kan du også få en elaftale med en fast eller variabel pris. Betaler du en fast pris, er det ligegyldigt, hvornår på dagen du bruger strøm – det koster altid det samme. Har du en aftale med en variabel pris, afhænger prisen af markedsprisen på strøm, når du bruger dine elektroniske apparater.

Læs mere: Energimærkning af boliger

Valget af elselskab betyder også noget for prisen, da prisen på én kWh ikke kun består af den ‘rene’ pris på strømmen. I prisen indgår også moms, afgifter og en betaling til dit valgte elselskab.

Læs mere: Alt du skal vide om Tarifmodel 3.0 

Typisk bør du overveje, hvad du betaler i abonnement, samt hvilket gebyr der pålægges dit forbrug. Mens nogle selskaber tilbyder en højere abonnementspris med et lavere forbrugsgebyr, har andre den modsatte struktur, hvor abonnementet er billigt (eller gratis), mens forbrugsgebyret er en smule højere.

Ligesom du kan skifte bank for at opnå en lavere rente eller færre gebyrer, kan det også være en god idé at se nærmere på den aftale, du har indgået med dit elselskab. Der kan nemlig være betydelige besparelser at hente.

Hvor mange kWh der bruges i danske husstande, afhænger af flere faktorer, såsom husstandens størrelse, opvarmningsmetode, elektriske apparater og hjemmets generelle energieffektivitet. F.eks. bruger en større familie typisk mere elektricitet end en enkelt person eller et par.

Energistyrelsen anslår dog, at en gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh om året.

Hvis du vil følge med i dit eget forbrug, tilbyder langt de fleste elselskaber en selvbetjeningsløsning, hvor du løbende kan følge med i, hvor mange kWh du bruger.

I 2023 var vores samlede forbrug 1.170.250.329 gigajoule (GJ), hvilket svarer til ca. 325 milliarder kWh. Det er dog industrien, som står for langt størstedelen af det samlede forbrug. De danske husholdninger står for kun 75 milliarder kWh (altså cirka en fjerdedel af forbruget). 

Det er et svimlende stort tal, som kan være svært at forholde sig til. Den gode nyhed er dog, at tallet er på vej nedad. Selvom der er tale om et marginalt fald sammenlignet med år 2022, er der et betydeligt fald, når vi ser tilbage over en længere periode.

Selvom 75 milliarder er et gigantisk tal, er vi danskere som privatforbrugere altså blevet meget bedre til at energioptimere vores hjem og spare på strømforbruget. Samtidig bliver en stadig stigende del af vores elforbrug dækket af vedvarende energikilder. 

I 2022 udgjorde strøm fra vedvarende energikilder således 81% af det samlede energiforbrug. 

Solenergi spiller stadig en relativt beskeden rolle i det samlede energiregnestykke, men både populariteten og produktionen er i kraftig vækst. I år 2022 udgjorde produktionen fra solenergi 6,2 % af den samlede indenlandske elforsyning, hvilket næsten er en fordobling sammenlignet med de to foregående år.