SCOP står for Season Coefficient of Performance og bruges som en måling af varmepumpens effektivitet over en hel sæson. Hvor COP kun måler effektiviteten under ideelle forhold (f.eks. på en given tid eller temperatur), tager SCOP højde for hele opvarmningssæsonen.
Hvis SCOP for eksempel er 3, betyder det, at varmepumpen, når den tages i betragtning over en hel opvarmningssæson, gennemsnitligt producerer 3 kWh varme for hver kWh elektricitet, den bruger.
Det betyder, at SCOP er en langt mere præcis måling af, hvordan varmepumpen fungerer under forskellige vejrforhold over tid.
Hvad er en god SCOP-værdi? Igen er vi ude i en situation, hvor jo højere værdien er, jo mere effektiv er din varmepumpe. Typisk har luft-til-vand varmepumper og jordvarmepumper en SCOP-værdi mellem 3 og 5.
Hos 1KOMMA5° finder du varmepumper fra Daikin, som er nogle af de mest effektive varmepumper på markedet. Varmepumperne har en SCOP-værdi på helt op til 5 og er udviklet til et nordisk klima, så dit hjem også kan blive forsynet med varme, når der er minusgrader udenfor.
Udforsk vores udvalg af varmepumper
Hvis du vil have et hurtigt overblik over virkningsgraden på varmepumper på det danske marked, kan du tage et kig på varmepumpelisten, som Energistyrelsen har lavet. Her samles varmepumper, der er blevet testet af uafhængige laboratorier, og som lever op til produktkrav for miljødesign fra EU.
Vær opmærksom på, at du ikke bør sammenligne SCOP-værdier på tværs af varmepumpetyper. Luft-til-luft varmepumper vil f.eks. typisk have en noget højere SCOP-værdi end jordvarmepumper og luft-til-vand varmepumper, men de opfylder også et noget andet behov.
Luft-til-luft varmepumper er et supplement til en anden opvarmningsform, hvor jordvarmepumper og luft-til-vand varmepumper er totalløsninger, som producerer både varmt brugsvand og varme til radiatorer eller gulvvarme.