Generelt er vi gode til at bruge og producere grøn energi i Danmark.
Læs mere: Grøn energi - Alt du skal vide
Ser man på, hvor stor en andel af vores samlede energiforbrug, som stammer fra vedvarende energi, er tallet konstant stigende. Energistyrelsens seneste Energistatistik fra år 2022 beretter om, at vedvarende energi stod for 42,8% af vores samlede forbrug.
Kigger man udelukkende på tallene for elforsyningen, er tallet faktisk endnu højere. Her er det hele 81,4% af forbruget i Danmark, som bliver dækket af vedvarende energi.
I dét billede udgør produktionen fra solceller stadig en relativt lille andel. Det er således 6,2% af produktionen af vedvarende energi, som kommer fra solceller i Danmark. Det er dog et tal, som er konstant stigende. Bare fra år 2021 til år 2022 er tallet steget fra 3,6% til 6,2%.
Ser man små ti år tilbage i år 2015 var tallet på kun 1,8%. Dermed er det klart, solceller har været – og stadig er – under rivende udvikling i Danmark, og vi glæder os utrolig meget til at hjælpe endnu flere danskere i gang med deres solcellerejse.